Anmeldelse af Visigotens Hjelm: ‘Denne bog er bare så fantastisk’

By Lene Dybdahl | 5 stjerner

Visigotens Hjelm, bind 2 i min fantasyserie Nøglens Vogtere, er blevet anmeldt på bloggen The Life of Peaceful Angel, som giver bogen 5 ud af 5 stjerner. Det er altid dejligt at få en god anmeldelse, for det giver mig lyst til at fortsætte med at skrive, selvom det nogle gange kan være svært at komme videre. Men dobbelt dejligt er det, når ens læsere lægger mærke til det, som jeg anstrenger mig allermest for, nemlig at udvikle mig. Bjørg, som har anmeldt Visigotens Hjelm beskriver udviklingen sådan her:

“Forfatteren Lene Dybdahl har gjort det igen eller faktisk vil jeg sige at hun har overgået sig selv. Første bog i serien var super god, men hold da op hvor blev jeg da lige blæst tilbage i sofaen af denne nummer to i serien.”

Selvom jeg har aldrig har genlæst mine bøger fra ende til anden, så har jeg en klar fornemmelse af, at jeg har udviklet mig gennem de nu fire bøger, jeg har skrevet. Jeg griber nogle problemer anderledes an i dag, end jeg gjorde, da jeg skrev Den Gyldne Nøgle. Mit fokus er dog stadig at levere en spændende historie, og det er ifølge anmelderen her også lykkedes:

“De mange sider er på INTET tidspunkt kedelige, hvilket jeg syntes er ganske utroligt. Tænk at dette geniale menneske kan skabe så meget spænding, at den aldrig bliver kedelig. Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om at denne bog bare er helt fantastisk.” 
★★★★★

Det er skønt, når bog og læser bare falder i hak med hinanden. Jeg elsker selv den slags læseoplevelser, hvor man ikke kan lægge bogen fra sig, og jeg under alle læseheste den oplevelse, for det er noget af det fedeste, jeg selv kender 🙂

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Sådan en dejlig anmeldelse var da det bedste påskeæg, man kunne ønske sig!

Husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev

Jeg skriver til min udvalgte skare 1-2 gange om måneden om alt fra nyt om kommende bøger, forfattertips, blogtips og konkurrencer.

Mange påskehilsener
Lene Dybdahl.

Del artiklen!
Follow

About the Author

Lene Dybdahl er forfatter til bestsellerserien Nøglens Vogtere og tidsrejseromanen Den Sorte Paraply. Blogger om forfattertips, branding og online markedsføring for forfattere og forfatterspirer.

Leave a Comment:

Leave a Comment: