I morges blev jeg vækket alt for tidligt. Vækkeuret var ikke engang begyndt at overveje at forlade drømmeland. Og min opvågnen var ganske ublid: Børnene tændte lyset i loftet, trampede ind i soveværelset og hev dynen af mig – tilmed under opsyn af faren, som fandt dette barbari helt i orden. Jeg hev gnavent dynen til mig, trak den op over hovedet og brummede, at de i det mindste kunne slukke lyset og skåne mine stakkels øjne.
Men mørket sænkede sig ikke, og denne gang var det manden, som trak dynen af mig. Han holdt noget i hånden: Weekendavisen. “Du sagde, at jeg skulle vække dig, hvis din bog var i,” sagde han.
Nu var jeg lysvågen (mere eller mindre). Øjnene var stadig på nyfødt-killinge-stadiet, men jeg tvang dem åbne og tændte natlampen. “I weekendavisen?” kvækkede min koffeinhungrende morgenstemme.
Det er jo ganske sjældent, at en stor landsdækkende avis bringer omtale af mine bøger, og når det sker, er det altid en højtid. Jeg rømmede mig og læste højt med tvillingerne klatrende op i håret og under min dyne.
“Den sorte paraply er en spændende og til tider uhyggelig blanding af det historisk korrekte og det opdigtede. Forfatteren kalder genren for historisk fantasy.”
Ja, det gør jeg rigtig nok, tænkte jeg, og kom til at tænke på, at det vist slet ikke er mig, som har opfundet den genrebetegnelse. Faktisk er der en hel understrøm af engelsksproget fantasy i denne undergenre, men det er en anden historie. Jeg læste videre. Anmelderen syntes, at genrehybriden var lidt rodet, og at personerne var for unuancerede til at være mennesker fra den virkelige verden.
Til min glæde syntes han, at bogen var spændende. Han afsluttede anmeldelsen med disse ord:
“Heldigvis er der fuldt tryk på, når Dr. Rawls på nærmest horroragtig vis udfører eksperimenter på børn og forfølger Robert for at slå ham ihjel og få fat i den magiske paraply. Historiens spændingselementer hiver bogen i land.”
Kan I have en rigtig dejlig weekend derude, og tak fordi du læste med! Du er velkommen til at skrive en kommentar til mig herunder!
Mange hilsener
Lene Dybdahl.
