Advarsel: 7 ord og vendinger du skal slette fra din roman

By Lene Dybdahl | Skrivetips

​Skriv bedre med disse
7 nemme rettelser

Har du forfatterdrømme eller kunne du bare tænke dig at gøre din tekst ekstra skarp, før den lander på forlagsredaktørens skrivebord, så læs med.

Der er en række fejl, som gør en tekst slap og uinteressant, og med denne liste kan du rydde ud i nogle af de værste.

Skriv bedre bøger ved at rette de mest almindelige floskler og upræcise ord.

1. Pludselig

Pludselig var det ord bare overalt i dit krimimanuskript.

Og du fandt ud af, at hver gang det pludselige chok skulle indfinde sig,
så skete der tilsyneladende det modsatte: chokket udeblev.

Pludselig er et ord, der med fordel kan slettes fra din roman.

I stedet for ordet, skriv da, hvad din hovedperson sanser, føler, tænker eller er i færd med, og lad det blive afbrudt af noget, f.eks. en lyd, et syn, en fornemmelse osv.

Man bruger pludselig for at skabe et chok, men bruges det for meget, mister det sin værdi.
Vær kreativ og udryd ‘pludselig’ fra din tekst.

2. Meget

Alle tilnærmelser er upræcise, så kort kan det skrives.

Hvis du ikke ved hvor langt, hvor højt, hvor grimt eller hvor smukt noget er i din tekst, hjælper det ikke noget at sætte ordet ‘meget’ ind foran.

Det præciserer det ikke.

Se blot på: En meget flot kirke.

I stedet for meget, kan du gøre dig umage med at beskrive kirken. 

F.eks.: Morgensolen glimtede i kirkens kobberkupler.

3. Klicheer og floskler

Generelt er sprogfolk ikke glade for klicheer.

Heller ikke redaktører – eller redaktricer.

En kliche er et sprogligt billede, som har mistet sin gennemslagskraft, fordi det er blevet brugt så meget, at vi ikke længere ser dem som metaforer.

F.eks. ‘Han var lige på trapperne.’

(Det er et billede på at noget er nært forestående – der behøver ikke at være trapper involveret).

Andre eksempler kan være:

‘Hun var forelsket til op over begge ører’
‘han tænkte på det døgnet rundt’
‘det løb hende koldt ned ad ryggen’

Det er let at komme til at skrive klicheer, for vi bruger dem hele tiden i talesproget, men det bedste er, hvis du som forfatter forsøger at skabe nye ordbilleder til at beskrive f.eks. forelskelse eller frygt.

Hovedpointe: Hvis du ikke kan finde på en bedre metafor, så omskriv teksten uden et sprogligt billede.

"Hvis du ikke kan finde på en bedre metafor, så omskriv teksten uden et sprogligt billede." - @lene_dybdahl

Klik for at tweete

4. Næsten

‘Nærved og næsten slår ingen mand af hesten’ er et gammelt ordsprog, og selvom det nærmer sig en kliche, har det faktisk en gyldighed her.

Ordsproget siger nemlig, at ‘næsten’ og ‘nærved’ ingen gennemslagskraft har.

Slet ‘næsten’, og din tekst vil fremstå mere sikker på sig selv.

"Slet ‘næsten’, og din tekst vil fremstå mere sikker på sig selv." - @lene_dybdahl

Klik for at tweete

5. Ting

Ting er en samlebetegnelse, og alt hvad man samler i en bunke er per definition upræcist.

Hvis din hovedperson finder nogle ting frem, så er det mere interessant for læseren at vide, hvilke ting, han finder frem, tager med eller kigger på.

Hvis et værelse er fyldt med ting, så beskriv nogle få af dem, og du vil se, at din tekst fremkalder masser af billeder og associationer, som samlebetegnelsen ‘ting’ slet ikke formår.

6. Business-lingo

I en fiktionstekst skal man være tro mod sin egen stil.

Men hvis du er i et job eller en hverdag, hvor du bruger mange ‘business-ord’, så skal du være opmærksom på, at de ikke gør noget godt for din tekst.

Noget af det du kan holde øje med er ord, der kommer fra en særlig kategori, som er populær i forretningsverdenen, men som lyder dårligt i en fiktionsbog.

Ofte er business-udtryk tomme floskler, der bygger på metaforer inden for:

  • Bjergbestigning (han var på vej mod toppen)
  • Skibsfart (han styrede dem igennem skærene)
  • Engelskinspirerede vokseværksmetaforer
    (forretningen havde vækstet helt vildt,
    og det skyldtes mere medarbejdernes innovative kompetencer etc.).

Ud med det! Det lyder lamt!

7. Fantastisk, vildt, mega

Ordene er ikke helt forbudt, især fordi nogle af dem måske kan afspejle ungdomssprog.

Og ungdomsbøger kan vi jo godt lide!

Men de skal bruges med måde.

Igen er det bedre at være tro mod din egen måde at tale og skrive på i stedet for at skabe et kunstigt sprog, som du tror, bliver brugt.

Man skal være meget dygtig for at imitere en talemåde overbevisende.

Hvis noget er ‘fantastisk’, så kan du evt. finde synonymer for det, eller gøre dig umage med at beskrive følelsen.

Kan du bruge rådene?

Hvis du kan bruge disse tips til at blive en bedre skribent, så del artiklen i dit netværk. Få flere forfattertips ved at følge mig og mit forfatterliv på Facebook eller tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Har du tilføjelser til listen? Skriv en kommentar​!

Har du tilføjelser til denne liste, så skriv en kommentar herunder.
Vi kan alle udvikle og forfine vores sprog og øre for, hvad der lyder godt.​

Del artiklen!
Follow

About the Author

Lene Dybdahl er forfatter til bestsellerserien Nøglens Vogtere og tidsrejseromanen Den Sorte Paraply. Blogger om forfattertips, branding og online markedsføring for forfattere og forfatterspirer.

Leave a Comment:

(6) comments

Hej Lene,

Tak for nogle gode råd. Skønt hvis sproget kan gøres let forståeligt.
Jeg vil anbefale alle at søge inspiration i min nye visuelle synonymordbog, http://synonymet.dk
Det er en sjov måde at få inspiration til at gøre sproget mere levende og mere præcist.

Reply
    Lene Dybdahl

    Hej Søren.Dejligt at du kunne bruge mine råd. Jeg blev inspireret til at opdatere blogposten til et friskere look efter din dejlige kommentar. Du må selvfølgelig meget gerne dele den i dit netværk 🙂 Bedste hilsener Lene.

    Reply
Dorte

Hej Lene.

Kan man beskrive for meget?

Det jeg forstår af dit indlæg er at man skal gøre sig umage med at beskrive lidt mere i stedet for at bruge de “dumme” ord og vendinger.

Men kan det blive for meget for læseren, for tungt og kedeligt?

MVH Dorte

Reply
    Lene Dybdahl

    Hej Dorte.
    Jo, jeg er klart fan af at skrive en blanding af action og beskrivelse. Og hvis det ikke er nødvendigt med en større beskrivelse af noget, som er ligegyldigt for historien, så klip det ud i redigeringen.

    Bedste hilsener Lene.

    Reply
Marie

Her kommer der lige et enkelt ord mere som jeg vil foreslå dig at komme på listen:

Lad være med at bruge ordet “så”. Det giver nemlig et meget ensformet sprog, og den

bliver derfor uinteressant. Skab derimod afveksling i sproget, og brug derfor fx udtryk

som: “Derefter”, “Da det var overstået”, “Da jeg/vi havde gjort det”, bagefter m.m.

Håber at du kunne bruge det 🙂

Reply
    Lene Dybdahl

    Hej Marie.
    Tak for din kommentar. Det er altid spændende at høre, hvordan andre griber sproget an.
    Gode forslag du kommer med.
    Bedste hilsener
    Lene.

    Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: