Magismondo
Dansk romantasy
af Lene Dybdahl
Magismondo er en afsluttet romantasy-serie i fire bind af Lene Dybdahl. Serien foregår i Magismondo, hvor mennesker med magiske evner er jaget vildt.
Under et værtshusslagsmål opstår en gnistrende kemi mellem Pil og Jaron, og tiltrækningen mellem dem udvikler sig gennem hele serien. Glæd dig til rappe replikker, drillerier og en længselsfuld slow-burn romance.
4-binds romantasyserie • Lydbog, e-bog og papirbog • De første 2 bind findes også på engelsk
Hvad er Magismondo?
Magismondo er en dansk romantasy-serie om magi, kærlighed og politiske intriger. Historien følger Pil og Jaron, der bliver kastet ud i en kamp for at overleve i den magiske verden Magismondo, hvor mennesker med overnaturlige kræfter er jaget vildt. Serien er en episk fantasy med en plotdrevet, tempofyldt fortælling, en slow-burn romance og en gnistrende kemi mellem de to hovedpersoner. Resultatet er en storslået fantasyserie med en overbevisende verdensopbygning, høj spænding og en kærlighedshistorie, der udvikler sig gennem alle fire bind.
Er Magismondo noget for dig? Her er nogle af de elementer, som gør serien til en særlig læseoplevelse.
Derfor vil du elske Magismondo
Magismondo er til dig, der elsker fantasy med stærke karakterer, hvor der er noget på spil, og hvor kærlighedshistorien mellem Pil og Jaron udvikler sig gennem hele serien.
Glæd dig til:
Magismondo-serien i rækkefølge
Magismondo er en afsluttet romantasy-serie i fire bind. Historien skal læses i rækkefølge, da handlingen fortsætter fra bog til bog, og både karaktererne og kærlighedshistorien udvikler sig gennem hele serien.
Bind 1
Fangen fra Ulvmarken
En gnist af magi vender op og ned på Pils liv og sender hende på flugt gennem et splittet kongerige. Mødet med den mystiske Jaron vækker en ny ukendt side i hende. Perfekt til læsere, der elsker episk fantasy, romantasy og stærke kvindelige hovedpersoner.
Bind 2
Tankehviskeren fra Lagunaøerne
Pil kæmper for en plads i Kubisas elitehær. Jaron sætter livet på spil for at vinde sin frihed.
Skal de nogensinde mødes igen? Et storslået romantasy-eventyr om magi, rivalisering, flugt og spirende kærlighed.
Bind 3
Prinsessen fra Vestervind
Pil har én chance for at redde sin veninde, men prisen kan blive den mand, hun elsker. Hvilke hemmeligheder skuler han for hende?
En slow-burn romantasy om kærlighed, mørke hemmeligheder og høj puls fra første side.
Bind 4
Kampen om Magismondo
Om få dage skal Pil giftes med en grusom konge, mens Jaron sidder fanget hos fjenden. Et storslået romantasy-klimaks fyldt med magi, håb, hjerteskærende valg og kampen for friheden til at vælge selv.
Oplev universet i Magismondo
Magismondo er en verden, hvor magi kan være både en gave og en dødsdom. Mennesker med overnaturlige kræfter lever på flugt eller skjuler deres evner, mens magthungrende herskere kæmper om kontrollen over rigernes fremtid.
Rejs gennem fire vidt forskellige riger med hver deres kultur, farer og hemmeligheder. Mød magiske skabninger, skjulte slægtslinjer og gamle mysterier, der langsomt afsløres, efterhånden som historien udfolder sig.
Jo længere du kommer ind i serien, desto mere opdager du om Magismondos historie, magiens oprindelse og de kræfter, der kan forandre hele verden.
Herunder kan du læse ekstramateriale om tre byer, som du kommer til at opleve i Fangen fra Ulvmarken.
Bøgene - Landsbyen hvor Pils rejse begynder
Her kan du læse et postkort om byen:
Bøgene er kendt som den sidste sikre landsby på vej mod Tordenkvæld. Al unødig rejse mod nord frarådes på det kraftigste.
Hvad skal De opleve?
Løvfaldsfesten er en hyggelig begivenhed, som finder sted hvert år. Her takker man for sommerens gaver og beder guderne om hjælp til at komme igennem vinteren.
Hvor skal De spise?
Fru Harrens Bageri byder på udsøgte honningboller, men der er meget få rejsende på denne egn, så et egentligt gæstgiveri findes kun i den større naboby Birkenborg.
Hovedstaden i Ulvmarken: Rimskjold
Her kan du læse et postkort om Rimskjold:
Rimskjold er en gammel havneby, hvis bymur går tilbage til år 711. Den er siden blevet forstærket af bolværk efter 5-årskrigen mod Kubisa i 971.
Hvad skal De se?
Hver fjortende dag byder beværtningen Den Sorte Tarantel på slåskampe i kamparenaen, hvor man kan vædde om udvaldet. Det er også muligt at deltage i kortspil om penge med de lokale.
Hvor skal De spise?
Den Rødkindede Gris på havnen er et meget populært sted med velduftende retter, rimelige priser og venlig betjening.
Hovedstaden i Kubisa: Kubisandria
Her kan du læse et postkort om byen:
Det første der møder Dem, når De bevæger Dem ind i Kubisas hovedstad er den storslåede bymur, som omkranser byen på alle sider. Muren blev opført i det 12. dynasti af kong Moldar Vulkyran II.
Hvad skal De se?
Offentlige henrettelser foregår i eller uden for høringssalen til paladset den midterste dag i ugen når solen står højest. Kom i god tid.
Hvad skal De spise?
Ørkenens Juvel er et fornemt gæstgiveri med overdådig mad. Men prisen er også derefter. 2 guldsegl for en enkelt nat med helpension.
Er Magismondo noget for dig?
Magismondo er skrevet til dig, der elsker fantasy med et stærkt følelsesmæssigt drive, et gennemarbejdet magisk univers og karakterer, der udvikler sig gennem hele serien.
Du vil sandsynligvis elske Magismondo, hvis du kan lide...
Throne of Glass
Hvis du holder af episk fantasy med stærke kvindelige hovedpersoner, magiske kræfter og store eventyr, er Magismondo måske noget for dig.
Powerless
Kan du lide spændingen mellem mennesker med og uden særlige evner, farlige konkurrencer og spirende romance, finder du lignende elementer i Magismondo.
A Curse So Dark and Lonely
Hvis du elsker fantasy med eventyr, funden familie, romance og karakterudvikling, vil Magismondo sandsynligvis også appellere til dig.
Ovanienprofetierne
Holder du af dansk fantasy med et rigt univers, magi og højt spændingsniveau, er Magismondo et oplagt næste valg.
Temaer i Magismondo
Under de mange udfordringer og prøvelser, som gennem serien former dem Pil og Jaron, gemmer sig også nogle temaer, som udvikler sig over de fire bind.
⛓️💥
Frihed og undertrykkelse
Flere af seriens personer må kæmpe for retten til selv at bestemme over deres liv.
❤️
Kærlighed og loyalitet
Hvad er hovedpersonerne villige til at ofre for den, de elsker? Pil og Jaron stilles ofte over for vanskelige valg, når noget ikke går, som de havde regnet med.
📜
Familien og ukendt ophav
Pils søgen efter sandheden om sin fortid bliver en vigtig del af hendes udvikling og forståelsen af, hvem hun er.
👑
Magt og ansvar
Med stor magt følger et stort ansvar, siges det i Spiderman. Men det gælder for alle superhelte. Også dem, som findes i Magismondo.
Læsernes anmeldelser
Tusind tak til alle de læsere, bloggere og anmeldere, som har delt deres oplevelse af Magismondo. Her er et lille udvalg af deres ord om bøgerne.
"Magismondo er helstøbt og fuld af dybde, så man gribes af fortællingen og bare må vide mere."
— Bibliotekerne Ørestad, Solvang og Islands Brygge
⭐⭐⭐⭐⭐
"Skide god, spændende og fanger en hurtigt!"
— Oliver
"Jeg vil have mere! Jeg er slet ikke færdig med Magismondo!
Selvom Pil har både temperament og skarpe ord, forstår jeg hende bedre
og bedre."
— Twirliepink
⭐⭐⭐⭐⭐
"Glæder mig vildt meget til fortsættelsen 🫶"
— Merete
⭐⭐⭐⭐⭐
"Lene Dybdahl leverer endnu engang et mesterstykke i form af en fantastisk fantasyhistorie. Der burde kunne gives flere stjerner!"
— Mia
⭐⭐⭐⭐
"Spændende og fængslende dansk fantasybog 📚🤩"
— Cille
⭐⭐⭐⭐⭐✨
“Den tredje bog i serien leverer virkelig! ✨ Nuanceret billede af karakterernes følelser og motiver.”
— itsthebookthatmadeus
⭐⭐⭐⭐⭐
"Glæder mig meget til at læse næste bog. Elsker bogen."
— May-Britt
Om forfatteren Lene Dybdahl
Lene Dybdahl er dansk fantasy- og romantasyforfatter og skaberen af Magismondo – en episk fantasyserie om magi, kærlighed og politiske intriger. Hendes romaner er kendt for storslåede fantasyuniverser, stærke kvindelige hovedpersoner, slow-burn romance og karakterer, der udvikler sig gennem hele serien.
Hun har udgivet ti romaner, hvoraf fire er oversat til engelsk. Hendes bøger findes som hardback, e-bog og lydbog og har gennem årene fundet læsere blandt både unge og voksne fantasyelskere.
Lene Dybdahls forfatterskab er blevet omtalt og anmeldt i blandt andet Weekendavisen, Politiken, Berlingske, Go' aften Danmark og Troldspejlet, medier, hvor dansk fantasy sjældent får opmærksomhed.
I dag er Lene Dybdahl blandt de danske forfattere, der har været med til at gøre romantasy til en tydelig del af den danske fantasygenre.
Ofte stillede spørgsmål om Magismondo
Her kommer nogle af de spørgsmål, jeg ofte får fra læserne.
Skal Magismondo læses i rækkefølge?
Hvilken genre er Magismondo?
Er Magismondo spicy?
Hvilken aldersgruppe er Magismondo til?
Findes Magismondo som lydbog?
Findes Magismondo på engelsk?
Hvor kan jeg købe eller læse Magismondo?
Hvem vil kunne lide Magismondo?
Hvad betyder Magismondo?
Hvor kan Magismondo købes, læses og lyttes?
Du kan læse Magismondo som hardback, e-bog og lydbog. Serien kan købes hos Tellerup, bestilles hjem hos danske boghandlere, lånes på biblioteket og streames hos de største lydbogstjenester.
Er du ny i Magismondo?
Så begynd med Fangen fra Ulvmarken, seriens første bind.
📙
Hardback
Magismondo-serien kan købes i hardback med flotte sprayed edges og gulddetaljer hos:
Tellerup (på dansk)
Læs de første kapitler
Er du nysgerrig på Magismondo?
Tilmeld dig mit forfatternyhedsbrev og få de første kapitler af
Fangen fra Ulvmarken direkte i din indbakke.
Samtidig får du nyt om kommende udgivelser,
smugkig bag kulisserne og andre nyheder fra Lene Dybdahls skrivebord.
Pris: 0 kr.
Du tilmelder dig samtidig mit forfatternyhedsbrev. Kan til enhver tid afmeldes.