Hvilke personlige egenskaber skal der til for at skrive en bog?
Min nye skrivemetode tager jo udgangspunkt i at der vil komme udfordringer undervejs i skriveprocessen.
Ikke kun udfordringer med handlingen, men mentale udfordringer.
Eksempelvis tvivlen på egne evner.
Så hvordan kan man forberede sig mentalt på den store opgave at skrive en bog?
Hvilke personlige egenskaber kræves der?
Lad os se på to forfattertyper, Agnes og Britt.
De kan hjælpe os med at forstå, hvilke personlige egenskaber, der afgør om du har det, der skal til for at skrive en bog.
Mød Agnes og Britt
Da jeg begyndte skrive, var jeg meget ligesom Agnes.
Det er de fleste.
Jeg elskede at læse, men jeg havde ikke noget kendskab til at skrive en bog.
I årene mellem 2009 og 2013 forvandlede jeg mig fra at være som Agnes til at være mere som Britt.
Denne forvandling gjorde hele forskellen for, hvordan jeg skriver i dag.
Lad os se nærmere på Agnes og Britt, og hvad der skal til for at lave denne forvandling.
Agnes vil sikkert også ligne dig, der hvor du er, lige nu.
Mød Agnes (forfattertype 1)

Ligesom når vi skaber en fiktiv karakter, så er det de indre følelsesmæssige karakteristika, som er de vigtigste for at skabe en spændende person - ikke så meget de ydre faktorer som alder, job og bopæl.

Agnes drømmer om at skrive en bog, men hun aner ikke, hvordan man kommer i gang.
Nogle gange kan det føles som et pres bare at stirre på curseren på skærmen, som blinker til en, uden at der vokser noget frem på siden.
Der er jo masser af ideer indeni, men når de skal skrives ned, bliver det svært.
Da jeg begyndte at skrive Den Gyldne Nøgle, tænkte jeg som Agnes.
Jeg skrev, når ideerne var der, og jeg skrev ikke, når jeg ikke kunne finde på mere.
Nogle gange skrev jeg ikke i flere måneder.
Og det gav mig dårlig samvittighed.
Hvordan skulle den bog nogensinde blive til virkelighed, når jeg sjældent skrev på den?
Hvor mange år ville det vare, før den blev færdig?
I de mørkeste perioder, tænkte jeg at jeg bare skulle glemme alt om at blive forfatter.
Jeg tænkte, at når jeg sjældent oplevede inspiration og flow, var det fordi, der var noget galt med mig.
**Husk på: Dette var FØR, jeg havde udviklet min nye skrivemetode, som vi går i dybden med i det følgende ...**
Senere erfarede jeg, at jeg blev nødt til at forvandle min måde at være forfatter på.
Jeg måtte gøre noget anderledes.
Jeg måtte tænke anderledes.
Klik på knappen for at se, hvilken forvandling, der skal til for at blive en mere produktiv forfatter.
(Forvandlingen til en mere produktiv forfatter)