Sådan planlægger jeg mit skriveprojekt i
5 faser fra ide til færdig bog

Det afgørende nye i min måde at strukturere et skriveprojekt på er faktisk den projektorienterede tankegang.

I stedet for at kaste mig ud i at skrive en bog fra dag 1, deler jeg processen op i mindre bidder, som er mere overkommelige - især hvis man har en travl hverdag.

Jeg kalder de små bidder for milepæle, og de er motiverende til at komme fremad med skrivningen.

De 5 faser ikke er ligegyldige opdelinger.

Hovedpointen var jo netop, at vi skulle udsætte tvivlen.

Denne udsættelse er indbygget i systemet.

De første tre faser er ren produktivitet. Jeg producerer, men tager ikke stilling til, hvad der er godt eller skidt.

Endnu.

Først i den 4. fase giver jeg mig selv lov til at vurdere min tekst og ideen bag.

Den anden pointe var, at man ikke skal vente på, at den gode ide kommer.

Det er ikke et ventearbejde.

Med denne metode behøver du ikke at sidde at vente på at inspirationen skal komme til dig.

Det er lige omvendt: Du kommer til inspirationen.

Her er hvordan:

Placeholder Image

Fase 1: Find din idé

I den første fase af Guldruten arbejder du aktivt med at skabe ideassociationer og tankeforbindelser.

Det gør du ved at brainstorme på hovedperson, handling, miljø og tid ved at stille dig selv spørgsmål til disse.

Alt, hvad du finder i disse brainstormingsessions, danner grundlag for måden, du skal strukturere din bog på, når du kommer til fase 2.

 

Fase 2: Planlæg dit plot

Her arbejder du med de bedste af ideerne fra fase 1, og du finder frem til strukturen på din handling ved at stille dig selv nye spørgsmål, som hjælper dig med at sætte handlingsbidder i den rigtige rækkefølge.

Når du har en råskitse over rækkefølgen af begivenheder, er du klar til at lave et skelet for din bog, som du senere kan ‘komme kød på’.

Igen er teknikken at stille opklarende og udforskende spørgsmål til dig selv, som hjælper med at lukke historien op.

Sidste del af denne fase handler om at konstruere en kapiteloversigt.

Skrivearbejdet bliver meget lettere, når først din ide og dit plot sidder i skabet.

Kapiteloversigten kommer til at fungere som et arbejdsredskab, når du skal skrive bogen.

Det betyder, at du ikke er afhængig af, om inspirationen kommer til dig.

Du har allerede indsamlet og finpudset ideerne.

Nu kan du gå videre til fase 3.

 

Fase 3: Skriv din bog

Nu er du klar til at skrive din bog. 

Og da jeg af erfaring ved, at man selv med den bedste planlægning kan gå i stå, har jeg i denne fase indarbejdet ekstra motivationsboosters til mig selv i form af tjeklister, som hjælper mig med at se mine fremskridt undervejs.

Det er også i skrivefasen, at jeg er i kontakt med skrivemakkere og betalæsere, så jeg kan få feedback, hvis jeg har brug for det i denne fase.

 

Fase 4: Rediger din roman

Advarsel: denne fase kan tage lige så lang tid som selve skriveprocessen, men den er vigtig.

En gennemarbejdet bog har en langt større chance for at blive antaget hos et forlag.

Også i denne fase arbejder jeg mig igennem forskellige milepæle, således at jeg kan se, at romanen bevæger sig fremad.

Jeg tjekker teksten igennem for gentagelser, plothuller, grammatikfejl og floskler.

Efter denne fase, når bogen er så klar, som den kan blive, sender jeg den til betalæser, før den rammer min redaktør.

(En betalæser er den første, der får lov at læse bogen og give feedback).

 

Fase 5: Markedsfør din bog

Denne fase kører sideløbende for mig.

Jeg laver opslag om bogens tilblivelse på de sociale medier og i mit nyhedsbrev, så mine følgere er med i loopet.

Dette bliver oftere, jo mere vi nærmer os udgivelsesdagen.

Hvis du har lyst til at følge i mine fodspor, så vil jeg invitere dig med på SkriveRejsen.

SkriveRejsen er et undervisningsforløb opbygget efter de 5 faser, som jeg har beskrevet for dig her.

Du får muligheden for at connecte med andre ligesindede i vores lukkede skrivefællesskab.

På SkriveRejsen kan du blive en bedre og dygtigere forfatter.

Der er også rig mulighed for at finde en 'kahyt' med andre dygtige forfatterspirer, som kan hjælpe dig videre med din skriveproces.

Anmod om invitation - Klik her >>

(Klik på knappen og udfyld formularen, så sender jeg dig en mail med flere oplysninger om SkriveRejsen).

OBS! SkriveRejsen egner sig til dem som tror på:

  • At det at blive forfatter er et håndværk, som kan læres
  • At der findes grundteknikker til at fortælle en god historie
  • At man kan udvikle evner inden for de forskellige områder og forbedre sig
  • At det er essentielt at følge en struktur og udsætte tvivlen, når man skriver
  • At strukturen kan gøre, at man ikke så nemt går i stå
  • At det er essentielt, at være del af et fællesskab, når man skriver
  • At vedvarende støtte og udefrakommende krav kan hjælpe en med at få bogen færdig 

Jeg har indbygget disse elementer i SkriveRejsen, og derved har jeg forsøgt at genskabe min egen vej til at blive udgivet forfatter, så andre kan gå i de samme fodspor.

Derfor er der på SkriveRejsen:

  • Skriveopgaver designet til at få dig i gang med at skrive.
  • Mulighed for at give og modtage feedback i trygt lukket fællesskab.
  • Undervisning i alle elementer af bogskrivningen fra ide til korrektur.
  • En særlig struktur for skriveprocessen i 5 faser - designet til at udsætte tvivlen og få dig i mål med første udkast.
Anmod om invitation - Klik her

Klik på knappen og udfyld formularen, så sender jeg dig en mail med flere oplysninger om SkriveRejsen

De bedste hilsener

Lene Dybdahl

Powered by Kajabi