Blog Foredrag Kontakt Om ONLINE SKRIVEKURSUS Log ind

Hvordan undgår man afslag fra forlag?

 

Kan man helgardere sig mod at få afslag fra forlag?

Måske ikke, men i denne video vil jeg give dig seks gode råd, der forbedrer dine chancer for en bogkontrakt væsentligt.

Se videoen eller læs artiklen.

I denne artikel får du 6 tips der hjælper dig med at undgå afslag fra forlag. Der er rigtig meget du selv kan gøre for at slippe gennem nåleøjet og få en forlagskontrakt. Læs med i artiklen her.

 

1. Hvordan undgår man afslag fra forlag?
Svar: Det gør man ikke

Før du lukker blogposten ned, så giv dig selv en chance for at læse de fem andre tips til, hvordan du faktisk kan gøre noget for at undgå afslag. Sagen er den, at man aldrig kan helgardere sig mod et afslag. Det kan jo være, at din bog ikke er så god, som du selv troede. Men når det så er sagt, så er der måske noget du kan gøre for at bogen bliver så god som mulig, før forlagets konsulent hakker tænderne i den.

 

2. Rediger din tekst efter første gennemskrivning

Jeg kender det! Man har sat det sidste punktum i lang tekst, og nu klør det i fingrene efter at at trykke på 'send'. Men gør det ikke! I hvert fald ikke før, du har givet teksten en grundig redigering.

'Men skal forlaget ikke redigere min tekst?'

Svar: Jo, det skal forlaget, men de orker måske ikke, hvis teksten slet ikke hænger sammen endnu. Derfor: Gør bogen så god som mulig, før du sender den afsted.

3. Lad en betalæser give dig feedback

Du synes sikkert at din nye bog er fantastisk, og du forstår selv alle de små indlysende sammenhænge, men kommer det tydeligt nok ud? Måske forstår du det, fordi du ved mere om dine personer, end læseren faktisk kan læse sig til. Det er her, at en betalæser kan hjælpe dig. Betalæseren kan give et praj om, der mangler nogle oplysninger i teksten, som gør at man kan forstå, hvorfor personer handler som de gør.

4. Læs korrektur efter forlagets ønsker

Nogle forlag skriver på hjemmesiden, hvis de har særlige ønsker til opsætning af teksten, korrektur eller komma. Find ud af hvilket forlag, du helst vil udkomme på, og tilpas din tekst og ikke mindst komma / grammatik efter forlagets ønsker.

'Men det går imod min kunstneriske frihed'

Ja, men det gør selve det at have et forlag i det hele taget. Hvis du ikke ser et forlag som en ressource og et samarbejde, så kan det være vanskeligt at få noget frugtbart ud af det. Ved at gå på kompromis med komma eller grammatik, kan du signalere til forlaget, at du er interesseret i at samarbejde, og at du ikke er rigid / svær at arbejde sammen med.

5. Sæt manuskriptet læsevenligt op

Mange tænker ikke over, at selve oplevelsen af et manuskript kan spille ind i vurderingen. Tænk over at dit manuskript skal være rart og let at læse for modtageren. På den måde får din manuskript allerede en bedre modtagelse end Frække Fridas håndskrevne kragetæer, som lå i bunken lige før dit.

6. Skriv et følgebrev

Det er en god idé at skrive et følgebrev, som du sender med dit manuskript, så modtageren kan forberede sig på, hvilken type bog, man har med at gøre. I følgebrevet kan du skrive lidt om dig selv, evt. nævne og om du har haft en betalæser på manuskriptet, og skriv lidt om handlingen / indholdet i bogen.

Hvis slutningen på bogen er afgørende for læseoplevelsen, kan det være en ide ikke at spoile den. Du vil helst ikke ødelægge oplevelsen for din modtager.

Skriv en kommentar!

Kunne du lide artiklen? Eller har du spørgsmål? Så skriv en kommentar herunder. Jeg vender tilbage så hurtigt, jeg kan.

Del gerne artiklen på Facebook

Kender du andre, som kan bruge disse enkle råd til at undgå et afslag fra forlag? Så del gerne artiklen på Facebook. Det hjælper utrolig meget.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Læserne af mit nyhedsbrev er de første til at vide, når jeg åbner op for tilmeldingen til SkriveRejsen og ForfatterPro, som kun åbner for offentlig tilmelding 1 til 3 gange om året. Gå ikke glip af muligheden og få samtidig mine bedste skrivetips på mail.

De bedste hilsener

Lene Dybdahl

Få flere tips til at skrive og markedsføre din bog!

Gør som 2000 forfatterspirer: Modtag mit nyhedsbrev med gode råd om at skrive og markedsføre dine bøger samt nyt om mine kurser.
Du får samtidig guiden 12 trin: sådan skriver du en bog

Close

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de 12 trin til at skrive en bog

Med nyhedsbrevet får du gratis skrivetips,
råd om markedsføring og nyt om skrivekurser.