Hvad du skal gøre når du ikke har vind i sejlene

forfattermarkedsføring

Den vigtigste ting, du skal undgå, når du mangler momentum

Momentum er en cool ting, (men et ret så træls ord - men hvad siger man ellers på dansk? Forslag modtages gerne i kommentarfeltet) når du har det.

Men nogle gange føles det, som om vi bare flyder på havet uden at komme nogle vegne. Det har jeg i hvert fald følt. I denne artikel får du gode tips til, hvordan du gør dig parat til at gribe chancerne, når de kommer :-)

(Advarsel - denne blogpost kommer måske til at køre lidt meget på skibsmetaforer, men jeg er nok lidt miljøskadet, da søfart, pirater og søuhyrer spiller en ret stor rolle i min flere af mine romaner, heriblandt Kongens Krucifix, Skyriel, Blodbæst og Ildstorm, som jeg er ved at lægge sidste hånd på ... så jeg undskylder på forhånd.)  

Da jeg startede min forfatterblog var der kun nogle få hundrede besøg på bloggen om måneden. Uanset hvordan jeg skrev, syntes jeg ikke rigtig at der skete det helt store.   Der var ligesom vindstille, for nu at blive i sømandsterminologien.

Og man fatter ikke hvorfor.

Måske er der ingen vind, eller kysten danner læ, og vi kommer ingen vegne. Uanset hvad grunden kan være, så hænger sejlene slapt ned, og vores skib driver stille med strømmen.  

Hold sejlene oppe!

Det har de fleste prøvet. Er du ikke enig? Men uanset om du vil bygge et forfatterbrand, skrive en bog eller lancere den næste bog, plotte den næste roman osv., så ønsker hverken du eller jeg, at der er vindstille, vel?  

Vi kan nok ikke helt undgå de stille perioder, hvor det hele ligesom går i stå, men jeg ved i hvert fald hvad man ikke skal gøre, når man bliver modløs og venter på at vinden skal rejse sig igen.  

Tag ikke sejlene ned

Der er så mange, som giver op lige inden vinden rejser sig med det resultat at de ikke får mulighed for at udnytte de muligheder, som opstår undervejs.  

Jeg holdt ud.

Efter fire år med stille vind, nåede jeg omsider et vendepunkt.

Jeg begyndte at bruge blogging og sociale medier til at forfølge min forfatterdrøm, og det satte virkelig båden i bevægelse. Men hvad var der sket, hvis jeg havde taget sejlene ned et år eller to før?  

Er du klar til at fange vinden?

Der er et simpelt og vigtigt princip på spil her. Forestil dig en graf med to krydsende linjer. Din forfattersucces indtræder, den dag linjen med muligheder krydser linjen med din forberedelse.  

Da jeg fik muligheden for at sende et manuskript til forlaget Tellerup, var rå-manuskriptet allerede skrevet. Jeg var forberedt og kunne udnytte muligheden.   Uden forberedelse mister du muligheden, eller mulighedens potentiale bliver ikke udnyttet fuldt ud. Du er simpelthen ikke klar til at gribe chancen og få det meste ud af den, hvis du forstår mig.  

Hvordan forbereder du dig så, hvis der er vindstille?

  • Fasthold dit engagement. Hvis du vil fange vinden, må du holde sejlet oppe. Du må være på dækket og være engageret. Hvis du f.eks. blogger en gang om ugen i øjeblikket, så bliv ved med det. Arbejd med det du kan, bliv ved med at lære, fortsæt din produktivitet og vær vedholdende.

  • Hold dig opdateret. Nogle gange kommer vinden, men vi er ikke klar til at fange den, fordi vi ser i den forkerte retning. Vær opmærksom på, hvordan tingene forandrer sig inden for dit felt. Måske er der en ny social mediestrategi eller en ny måde at tjene penge på din blog, som kunne være interessant. Hvis du både er engageret og opdateret, kan du lettere sejle i en ny retning og fortsætte dit flow.

  • Juster ofte. Når vi fanger vinden, selv kun en lille smule, så kan vi trimme vores sejl og få det bedste ud af det. Små justeringer kan have stor indflydelse på dit momentum. Uanset om du forbedrer din bog / din blog / dit produkt, om du finjusterer dit budskab eller du udvider dine færdigheder, så kan små forandringer gøre en stor forskel.

En af grundene til at jeg har skabt onlinekurset ForfatterPro er, at jeg vil hjælpe andre forfattere, bloggere og forfatterspirer med at holde modet og sejlene oppe, så de er klar til at fange vinden, og trimme deres sejl, så de kan skabe det momentum, som kan gøre den helt store forskel.  

Men denne ide går faktisk længere end at bygge en forfatterplatform. Ideen gælder faktisk også i livet selv: Vi kommer aldrig ret langt, hvis vi er uengagerede, uopmærksomme og uforanderlige.  

Mulighederne vil komme. Er du klar til at gribe dem?

Hvis du kæmper med at få vind i sejlene som forfatter og ikke føler, du har momentum, så er der faktisk noget, som du selv kan gøre, for at skabe lidt vind til dig selv. Det går jeg i dybden med i min markedsføringsworkshop. Den er gratis i en begrænset periode. Klik her for at se den nu.

Vil du selv i gang med at skrive en bog?
Få mine 10 nemme trin til at komme i gang med at skrive!

Udfyld med navn og e-mail og få tilsendt guiden.

Du modtager samtidig mit nyhedsbrev med forfattertips og nyt om forfatterkurser. Kan afmeldes når som helst.