Guide: sådan får du danske e-bøger på din Kindle

e-bøger

De fleste, der ejer en e-bogslæser ved, at det kan være svært at få danske e-bøger på sin Kindle. Men sådan behøver det ikke være. Denne lette guide hjælper dig i gang! Jeg har lige anskaffet mig en Kindle Paperwhite e-bogslæser, som er superdejlig at læse på.

Desværre findes der ikke ret mange danske e-bøger på internetboghandlen Amazon – endnu. Der går nemlig rygter om, at Amazon vil ind på det danske marked, men indtil videre er det ikke bekræftet af Amazon selv.

I Danmark er det mest populære e-bogsformat ePub eller pdf. Nu skal vi se på, hvordan dine danske bøger kommer ind i din Kindle.

  • Trin 1: Download programmet Calibre til din pc.
  • Trin 2: Installer programmet og start det. Følg opsætningsguiden i programmet. Du skal blandt andet vælge placeringen for dit e-bogsbibliotek og angive, hvilken Kindle-model, du har. Vælg den gratis USB-metode, når du bliver spurgt, hvilken type overførsel, du ønsker.
  • Trin 3: Klik på Add Books (tilføj bøger) for at tilføje e-bøger, som du har på computeren til dit Kindle-bibliotek.
  • Trin 4: Tilslut din Kindle via USB-kablet til computeren. Den vil nu kunne ses som et ikon med titlen ‘Device’.
  • Trin 5: Træk en e-bog fra biblioteket og hen på device-ikonet. Calibre vil selv lave formatet om, så det passer til din Kindle, og derefter overføre e-bogen til kindlen. Du kan følge processen ved at klikke på proces-ikonet i nederste højre hjørne.

Læg denne danske e-bog på din Kindle

Som tak fordi du har læst med her, vil jeg give dig en lille gave. Jeg er forfatter til 4 spændende ungdomsromaner, og du kan jo prøve metoden ovenfor med en læseprøve af en af mine bøger. Den Gyldne Nøgle er blevet læst af rigtig mange børn og unge landet over, og den har fået masser af 5-stjernede anmeldelser af børnene selv på bibliotekernes hjemmeside for børn: Palles Gavebod.

Hvad handler e-bogen Den Gyldne Nøgle om?

Det kan du læse om her: I måneskinnet bliver fantasien og forestillingskraften levende ... Da David og Lauras forældre bliver kidnappet, må de rejse til Madrid for at lede efter en mystisk gylden nøgle. Det bliver et nervepirrende kapløb med tiden, da de jages af en morderisk sekt, som vil gøre alt for at få fat i nøglen. Den Gyldne Nøgle er første del af serien Nøglens Vogtere. Tvillingerne David og Laura kommer ud på en rejse, hvor gåder, profetier og magiske genstande åbner døre til verdener, de ikke anede eksisterede. Du er også velkommen til at se en videotrailer for Den Gyldne Nøgle herunder:

 

Tip: Når du køber en fysisk bog hos Tellerup, får du gratis e-bogen med.

Hvis du kun er på udkig efter danske e-bøger, sælges de også til en yderst rimelig pris. Få f.eks. Nøglens Vogtere bind 1, 2, eller 3 som e-bog for kun 49 kr. pr. stk.

PS: På Twitter fik jeg denne oplysning, som jeg gerne deler videre:

Du kan læse mere om dette emne, ved at tjekke denne engelske artikel ud, hvor du også kan se screenshots fra Calibre-programmet. God e-bogs-læsning! Mange hilsener Lene Dybdahl.

Vil du selv i gang med at skrive en bog?
Få mine 10 nemme trin til at komme i gang med at skrive!

Udfyld med navn og e-mail og få tilsendt guiden.

Du modtager samtidig mit nyhedsbrev med forfattertips og nyt om forfatterkurser. Kan afmeldes når som helst.