Vigtigheden af at vælge
den rigtige skrivemakker

Enhver helt har brug for en hjælper. Batman har brug for Robin, Pippi har brug for Tommy og Anika, Harry har brug for Hermione og Ron, Don Quijote har brug for Sancho Panza.

Med andre ord: Ingen helt uden en hjælper.

Således også i skriveprocessen.

Noget, som har overrasket mig ved at arbejde med så mange forfattere og kursister, er, hvordan de vokser i fællesskabet.

Hvordan de bliver modigere, dygtigere og klogere.

Men det er egentlig ikke noget nyt.

Joseph Harris skriver i sin artikel The Idea of Community of Writing fra 1989:

 “We write  not as isolated individuals but as members of communities whose beliefs, concerns, and practises both instigate and constrain, at least in part, the sorts of things we can say.”

Placeholder Image

For min egen del, så har det at skrive i fællesskab med andre hjulpet mig ud af langvarige skriveblokeringer og rykket mine evner i forhold til karakter- og plotudvikling.

Det tog mig mange år at finde ligesindede, som jeg turde dele mine skriverier med.

For det er ikke ligegyldigt, hvem man lægger sin tekst i hænderne på.

Allerhelst skal det jo være en, som forstår skrivehåndværket.

Vi kender det fra andre sfærer.

Hvis du skal blive en bedre fodboldspiller, nytter det ikke, at du får din mor til at bedømme din sparketeknik - med mindre hun tilfældigvis har stor forstand på fodbold.

Hvis jeg ville være bedre til at spille fodbold, ville jeg lære af en træner og øve mig sammen med andre fodboldspillere og lære af deres måde at gøre tingene på.

De fleste af de forfattere jeg kender, er del af skrivegrupper og skrivefællesskaber, fordi det gør dem bedre.

Mange af dem investerer jævnligt i skrivekurser for at udvikle deres evner inden for forskellige dele af skrivehåndværket.

Enhver forfatter stræber efter, at den næste bog, hun skriver, skal blive bedre end den forrige.

Derfor giver det mening at lære nyt om at skrive. Og det giver mening at lære det sammen med ligesindede. Så man kan udvikle sig sammen.

Den nye måde at skrive romaner på, som jeg vil vise dig i den sidste lektion, tager udgangspunkt i en anderledes tankegang, end vi har været vant til.

Er du klar til at hoppe med mig gennem den sidste portal?

KLIK her for at fortsætte >>

(Sådan planlægger jeg mit skriveprojekt)

Powered by Kajabi