Advarsel: Her hugger mange forfatterspirer bremsen i. Det næste skridt kræver nemlig mod. Og det kræver også, at man tør se sig selv og sit forfatterskab med nye øjne.
Hvis du om lidt får hjertebanken og svedige hænder, er det helt normalt.
Sådan har de fleste forfatterspirer det første gang, jeg præsenterer dem for 'Fanopsparingsmetoden'.
Husk på, at det var den, der gjorde, at jeg efter blot 4 år som forfatter kunne sige mit velbetalte fuldtidsjob op og gå all in på forfatterdrømmen.
Jeg har gået den her vej før dig, og jeg vil gerne agere vejviser.
Når jeg har introduceret dig for, hvad et forfatterbrand er, vil det være lettere at forstå de enkelte trin i ‘fanopsparingsmetoden’.
Det kommer vi til om lidt.
Hvad er et forfatterbrand?
Der er forskel på, hvem du er privat, og hvem du er som forfatter.
Du har så at sige to kapper: Den, du har på privat, og den, du har på offentligt.
I begyndelsen er det svært for mine kursister er at fastholde denne skelnen.
Lad os tage Thomas Blachman som eksempel - du ved ham den kritiske dommer fra sangkonkurrencen X-factor i fjernsynet.
I programmet spiller han en rolle.
Det bliver åbenlyst, når man f.eks. ser den amerikanske eller britiske udgave af samme program.
Der skal være en kritisk dommer med.
Han skal sige uhyrlige ting til deltagerne.
Publikum skal forarges.
Det er en del af underholdningen.
Det betyder, at Thomas Blachman sidder i disse tv-shows under eget navn og med eget ansigt, men vi ser ikke privatpersonen Blachman.
Vi ser en udgave af ham, som kan kaldes hans ‘brand’ - hans varemærke.
Vi kan ud fra programmet ikke se, om han er en kærlig ægtemand eller en god far.
Vi ser kun den del af ham, som mediet viser.
Således også med dit forfatterbrand.
Nu vil jeg naturligvis ikke anbefale dig at skabe en forfatterpersona, som siger uhyrligheder til læserne ;-)
Men tænk på, at dit forfatterbrand er adskilt fra den person, du er hjemme i privaten og på din private Facebookprofil, eksempelvis.
Blachman-eksemplet viser, at man kan adskille sit ‘ansigt udadtil’ fra sig selv som privatperson, selvom man bruger sit eget navn.
Hvornår kan man kalde sig forfatter?
Når jeg underviser forfattere i branding, får jeg ofte spørgsmålet:
“Hvornår er det okay at kalde sig forfatter?”
Jeg hører det i mange variationer - blandt andet:
“Hvordan kan jeg kalde mig forfatter på de sociale medier, når jeg ikke er udgivet endnu?”
“Hvem gider følge en forfatterspire, hvis de ikke ved, om bogen bliver udgivet?”
“Hvad vil min omgangskreds ikke tænke, hvis jeg begynder at blære mig med, at jeg er forfatter, før jeg har udgivet en bog?”
Det er naturligt at have disse tanker.
De fleste har dem.
Men det er også min erfaring, at tankerne udspringer af en form for indre jantelov: Du skal ikke tro, du er noget.
Her er nogle facts, som kan stå som modvægt til din indre kritiker
- Titlen forfatter er ikke en beskyttet titel.
- Man skal ikke have en uddannelse for at blive forfatter.
Den store danske encyklopædi definerer ordet forfatter således:
“forfatter, dels ophavsmand eller -kvinde til en bestemt tekst, dels en, der generelt skriver bøger, artikler, sang- og skuespiltekster, film- og tv-manuskripter etc.”
Det vil sige, at du som skrivende menneske kan kalde dig forfatter, selvom du ikke har udgivet noget endnu.
Lad os sige, at du er med på ideen om at begynde at lave en fanopsparing.
Du kan se fordelen i at begynde at opbygge et forhold til dine kommende læsere.
Lad os se på de første konkrete skridt på vejen mod at lave en opsparing af fans.
(Næste: Del 4 af 4: Fanopsparingsmetoden)