5 forfattertips til at skabe spænding

Hvordan skriver man en spændende historie? Hvorfor er nogle bøger spændende, mens andre virker kedelige, selv hvis de er fulde af mord, splat og blod? Hvordan skaber man spænding i en roman, som er flere hundrede sider lang? Her kommer mine fem tips til spænding.
 

1. Giv historien en retning

Man kan godt skrive en spændende historie lige fra hoften, men det kræver et stort talent, masser af erfaring og ikke mindst en stor referenceramme.
 

Hvad mener jeg med referenceramme?

Referenceramme i denne sammenhæng betyder, at du har læst mange spændende bøger eller set masser af spændende film, og ikke alene konsumeret dem som underholdning, men faktisk er blevet bevidst om, hvilke virkemidler disse fortælleformer benytter sig af. Med andre ord, er du i stand til ubevidst eller bevidst at analysere strukturen i historien.

 

Hvad gør du, hvis du ikke har analytisk talent?

Så følger du en plotplan, og efterligner hvad andre har gjort før dig. Prøv at google 'Hollywood plot structure', så får du en masse resultater, der kan hjælpe dig på vej.
 

Hvad en 6-årig kan lære dig om plot

Hvis du har prøvet at få fortalt en historie af en 6-årig (det har jeg, min datter er vild med at fortælle historier, og hun er faktisk god til det), så ved du, at historien kan skifte spor når som helst. Jo længere den bliver, jo mere kedelig bliver den.

Hvorfor?

Fordi vi bliver hægtet af. Historien tager gang på gang en ny drejning, som ikke giver mening i forhold til udgangspunktet. Det føles som om den bliver længere og længere, men uden grund.
 

Derfor skal din historie have en retning

Hvis man kan mærke på den skrevne tekst, at den uundgåeligt bevæger sig frem mod noget spændende, så ansporer det læseren til at fortsætte, selvom det uhyggelige eller spændende endnu ikke er sket. I det følgende kan du læse, hvad du kan gøre, for at gøre teksten endnu skarpere.
 
 

2. Skær overflødige ord fra

Når man skriver en tekst første gang, bruger man masser af ord. Det skyldes, at man både skal forklare handlingen til sig selv og til læseren på én gang. Det er helt fint, og lad være med at begynde at sakse i din tekst, før du er færdig.
 
Når første udkast er skrevet, skal du i gang med saksen.
 

Her gælder reglen: fjern alle ord, som ikke direkte har betydning for meningen.

Der kan være ord i sætningen, som du gerne vil beholde, for eksempel adjektiver (tillægsord), som kan give et særligt krydderi, male en stemning eller tilføje dybde til et sprogligt billede. Dem lader du selvfølgelig være. Men upræcise ord som 'ting', 'meget', 'rimeligt', 'næsten', 'og så videre', og mange andre lignende ord kan du med fordel fjerne fra teksten for at slanke den og gøre den skarpere. Se mere i artiklen Advarsel: 7 ord og vendinger du skal slette fra din roman.

 

3. Skift tempo

Når du har fjernet det overflødige fedt, er din tekst allerede mere sprød og lækker at gå til, men du er ikke færdig endnu. Mange skribenter har det med at opbygge den samme sætningskonstruktion igen og igen. Faktisk hele vejen gennem en bog. Ensartet sætningskonstruktioner er kedelige at læse - selv hvis indholdet er spændende. Vi skal som læsere udfordres ikke kun af indholdet og handlingen, men også af udtrykket.
 
 
 

Sådan skaber du varierede sætningskonstruktioner

Sætninger er jo egentlig opbygget af de samme grundelementer hver gang. I hver sætning er der en eller noget som handler (det som din dansklærer kaldte grundleddet og din latin- / fransk- / italiensk- / spansklærer kaldte subjektet).
 
Der er også et udtryk for selve handlingen, som ses i udsagnsleddet (eller på lidt mere nørdet grammatiksprog 'verballeddet').
 
Endelig er der nogle gange en genstand for denne handling, og nogle gange også en, som handlingen 'går ud over'. Disse to elementer i sætningen er dem du kender som 'genstandsled'/ 'direkte objekt' og 'hensynled'/ 'indirekte objekt'.
 
Eksempel:

Hans giver Grethe en gave.

 
Hans er subjekt, giver er verballed, gave er direkte objekt og Grethe er indirekte objekt.
 
Tjek dette tekst eksempel ud:
 
Hans giver Grethe en gave. 
Det er et kroophold til Pandekagehuset. 
Grethe bliver glad. 
Hun har altid ønsket sig et kroophold. 
 
I dette korte tekststykke er alle sætningerne opbygget på samme måde.Hvis det skal være spændende, skal der være mere variation. Veksl mellem korte og lange sætninger. Hovedsætninger og bisætninger. Replikker og beskrivelse. Ofte er det godt at bruge korte sætninger i spændende passager, da det sætter læsetempoet op. På den måde kan man efterligne rytmen i læserens stigende puls.Men gå efter kontrastvirkningen. Det er kontrasten mellem det korte og det lange, som gør sætningskonstruktionen og dermed teksten interessant.
 
 
 

4. Opbyg forventning

Forventninger om kommende begivenheder er med til at drive læseren fremad. Jo mere du kan få din læser til at identificere sig med den person, som den kommende (ofte truende) begivenhed sker for, jo mere spændende opleves denne ventetid for læseren.Forventning er en del af kontrakten mellem læser og forfatter. (Klik for at tweete citat). Forfatteren udtrykker sig uklart eller kryptisk i begyndelsen af en bog, fordi ikke alt bliver afsløret på første side. Der er en uskreven aftale om, at læseren med tålmodighed får svar på sine spørgsmål.

Læg hints ud

Fasthold læserens interesse ved hele tiden at kaste små lunser ud i form af ekstra information eller 'løfter', som du senere vil indfri. Et løfte kan for eksempel spores i denne indledning. "Jenny Hastings forberedte sig mentalt på at se sin søns opsvulmede lig i vandkanten, før hun steg ud af sin bil." I sætningen ligger et løfte om, at læseren får svar på, hvad der er sket med kvindens søn senere i romanen. Som udgangspunkt kan man sige, at de steder i teksten, hvor du som skribent med vilje udelader oplysninger for at pirre læserens nysgerrighed, er såkaldte 'løfter om forklaring'. Brug disse løfter til at opbygge en forventning hos læseren.

 

5. Træk spændingen ud

Det engelske ord for spænding er suspense. Det er samme ordoprindelse som ordet for seler, nemlig suspenders. Det er noget, man kan trække i. Noget elastisk.
 
(Klik for at tweete citat).
 
Disse scener kan selvfølgelig sagtens blive spændende, men hvad der virkelig opleves som spændende hos læseren, er det presserende spørgsmål: 'sker der noget med dem, jeg holder af?'. Netop dette spørgsmål er det, som du skal forme din spændingskurve omkring. Hvor lang tid kan du bygge op til denne trussel uden faktisk at slippe den løs?

Hvad er den mest spændende bog du har læst?

Nu har du nogle rigtig solide redskaber til at skabe spænding i din tekst, men det er faktisk også meget lærerigt at læse, hvordan andre gør.

Derfor opfordrer jeg dig til at svare på spørgsmålet: Hvad er den mest spændende bog du har læst?

Skriv dit svar i kommentarfeltet og inspirer os andre til at finde spændende læsestof. Du må meget gerne skrive, hvorfor netop denne bog var spændende for dig.
 
Mange hilsener Lene Dybdahl

Få flere tips til at skrive og markedsføre din bog!

Gør som 2000 forfatterspirer: Modtag mit nyhedsbrev med gode råd om at skrive og markedsføre dine bøger samt nyt om mine kurser.
Du får samtidig guiden 12 trin: sådan skriver du en bog

Close

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de 12 trin til at skrive en bog

Med nyhedsbrevet får du gratis skrivetips,
råd om markedsføring og nyt om skrivekurser.