En bogforside kan afgøre om en bog får succes eller fiasko.
Forsiden er uden sammenligning en bogs vigtigste salgsargument.
Det er måske trist, men udseendet tæller. Hvis ikke bogforsiden er vellykket, kan der gemme sig verdens bedste historie indeni, og kun få læsere vil opdage det. Når du står i boghandleren eller på biblioteket, rækker du ud efter de bøger på hylden, som fanger dit blik.
Denne guide er en hjælp til selvudgivere, der vil vide hvordan man laver en flot bogforside til skønlitteratur og fiktion. Du kan også læse den, hvis du er i tvivl om du er enig i dit forlags udkast til din bogforside. Måske er der noget, som kan nå at ændres. (Undskyld forlag!).
1. Hold det simpelt
Mange både professionelle forlag og selvudgivere gør den fejl at proppe for meget på en bogforside. Det er næsten altid bedre at vælge et enkelt element ud i stedet for at overplastre forsiden med en masse hints til handlingen.
Her er et eksempel ....
En af mine favoritforsider er forsiden til Jo Nesbøs frelseren (herunder). Fonten (skrifttypen) som er valgt til Jo Nesbøs navn giver navnet et brandagtigt udseende.
Farven på titlen passer fint til den røde kant på koppen. Farverne er holdt meget simpelt i sort, hvidt og rødt. Man afkoder straks at Frelseren går på Frelsens hær og at det er en krimi på grund af patronen. Simpelt. Vellykket.
Manden med et hjerte af jern af Philip Kerr (herover) har en mindre vellykket forside, synes jeg.
Her skal jeg forklare hvorfor ...
Der er alt for mange elementer at forholde sig til: Berlin-noir-logoet øverst, nazi-flaget, kvinden, byen i baggrunden, den truende himmel.
Titlen er svær at læse på grund af den smalle font.
Så kan jeg bedre lide billede tre, som er den engelske version af samme krimi. Et enkelt billede, velfungerende skrifttype. Genkendelighed på forfatternavn. Fans af serien vil også straks identificere, at det er en ny Bernhard Gunther-bog.
2. Pas på med skrifttyper
Det kan være fristende at tage den mest iøjnefaldende skrifttype på din computer, men tænk dig lige om en ekstra gang.
Nogle skrifttyper er brugt så meget, at de er blevet en kliché.
I 1990erne var skrifttypen Comic Sans meget populær - især blandt spejderledere, som indbød til spejderlejr eller folkeskolelærere, som indbød til forældremøde.
Den skrifttype skal du IKKE vælge til din bog. Ikke engang selvom den er sjov/ hyggelig / til børn.
Comic Sans blev udviklet til at skrive teksten i talebobler til tegneserier. Selv hvis du udgiver en graphic novel, finder du en anden skrifttype, okay?
Den anden font du heller ikke skal vælge er Papyrus.
Den ser ellers meget flot og eksotisk ud, men den har været brugt i årtier i forbindelse med helsekostforretninger, spabade og wellness.
Selv hvis du skriver en bog om Egypten, så finder du en anden skrifttype. Den er simpelthen brugt for ofte i forbindelse med andre genrer, og du vil ikke blive taget alvorligt.
Men hvilken font skal jeg SÅ vælge til min bogforside?
Vælg en font, der er forholdsvis neutral, hvis du skriver krimi og realistisk litteratur - se forsidebillederne øverst i artiklen. De skal være lette at læse, selv på en mørk baggrund.
Tænk på, at bogen også gerne skal kunne læses om 10 år.
Hvis du vælger to forskellige skrifttyper til titel og forfatternavn, så sørg for at holde dig til de to. Har du undertitel eller genrebetegnelse, kan du fint bruge en af de to du har valgt bare i en mindre størrelse eller evt. med fed.
På Nesbø-bogen er der valgt en meget bred skrifttype til forfatternavnet. Som kontrast er selve titelfonten smal, men stadig læselig.
Ofte virker kapitæler STORE BOGSTAVER gode i en titel.
Jeg kan bedst lide Sans Serif fonte til titler på spændingsromaner og krimier (dvs. at den ikke har små fødder under bogstavet n for eksempel).
3. Skrifttyper til bestemte genrer
Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg skriver fantasyromaner, og til denne genre vil jeg lige knytte en ekstra kommentar.
Når man skriver genrelitteratur (krimi, kærlighedsromaner, spænding, historisk fiktion, sci-fi og fantasy for eksempel), så er der ofte nogle skrifttyper, der får os til at identificere bogens genre ud fra skrifttypen.
Disse tre bøger er gode eksempler på, hvordan skrifttypen kan signalere noget om bogens genre, hvilket jeg synes er rigtig vigtigt.
Her er det om at træde varsomt - gør man det for meget, risikerer man, at det bliver kikset.
I Battle Fleet signalerer A'et noget med sværd og pirater. De øvrige bogstaver er ret neutrale bortset fra første og sidste bogstav, som er ornamenteret.
Samme taktik er brugt til Josefine Ottesens Helgi Daner. Super fed udsmykning af J, H og D, der virkelig springer i øjnene og giver en lyst til at tage fat i bogen.
Forsidebilledet til den første bog i Twilight-serien er meget enkelt og smukt. Kun de lidt gotiske bogstaver i ordet Twilight giver os et hint om, at bogen ikke handler om sund mad, men om vampyrer. Det er modigt, men vellykket og iøjnefaldende.
4. Forsiden behøver ikke afspejle titlen
I eksemplerne med Frelseren og Twilight har grafikeren valgt ikke at illustrere titlen. Det vil sige, at Twilight-bogen ikke viser tusmørke eller vampyrer - og Frelseren viser ikke den person, som kaldes frelseren i bogen.
Det et stærkt greb, der jo udnytter at tekst og billede kan sige noget forskelligt, men det sætter selvfølgelig også krav til ens kreativitet.
5. Skab tomme rum
Dette råd hænger sammen med princippet om enkelhed. Når man sørger for at der er et tomt område på en bogforside, så er der en oplagt plads til titel og forfatter. Det giver et mere roligt indtryk end hvis titlen plastres oven på billedet. Dette princip følger de fleste af de forsider, jeg har bragt her.
En god forside siger ikke noget om, hvor god bogen er.
Nogle af de bøger jeg her har vist er ikke mine favoritter og andre har jeg slet ikke læst. Men jeg synes, at deres forsider for de flestes vedkommende er fængende og eksempler på, hvad der er gjort godt.
6. Trend: fotomanipulation til bogforsider
Hvis du nu ikke er fotograf, grafiker eller tegner lige så flot, som den, der har tegnet kortet på Helgi Daner-forsiden, så fortvivl ikke. Du kan stadig få en flot bogforside.
I øjeblikket er der en trend med at bruge stockphotos til bogforsider.
Se f.eks. Den Gyldne Nøgle, Oprører og Den 5. Bølge. Disse forsider er baseret på fotos, som har fået tekst og mere eller mindre manipulation.
På sider som istockphoto og shutterstock kan søge efter lige den bogforside, der passer til din bog og købe rettighederne til billedet - endda ret billigt! Bagefter kan du lægge tekst ovenpå, og voila! så har du en ret professionel forside. Forsiderne til Nøglens Vogtere-serien er skabt på baggrund af stockphotos, som en grafisk designer senere har bearbejdet. Selv med ingen eller meget lidt bearbejdning i f.eks. PicMonkey kan du opnå et godt resultat.
Se også: min korte hjælpevideo til PicMonkey - til dig der (næsten) intet ved om grafisk design :-)
Kunne du bruge mine tips til din næste bogforside?
Eller kender du nogen, som bare må se den her artikel? Så brug deleknapperne, og spred det glade budskab i dit netværk. Du er meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet herunder, om du er enig.
Eller måske har du lyst til at uploade din forside og høre andres mening om den?
Hvis du synes om artiklen, og gerne vil have flere gode råd i fremtiden, så skriv dig op til mit nyhedsbrev.
Tak fordi du læste med!
Mange hilsener
Lene Dybdahl.
Vil du selv i gang med at skrive en bog?
Få mine 10 nemme trin til at komme i gang med at skrive!
Udfyld med navn og e-mail og få tilsendt guiden.
Du modtager samtidig mit nyhedsbrev med forfattertips og nyt om forfatterkurser. Kan afmeldes når som helst.
